Nordjyske Stiftstidende siger:

Anmeldelse af Fix Your Heart v/Ove Nørhave

Oven på den hidtil længste pause - på fem år siden ”Take It All” - er Zididada tilbage for fuld popskrue, ganske vist nu kun med Jimmy Colding i front (fordi Danny Linde hellere vil spille hård rock), men stadig med fuldt overblik over alle effekter. Og med klampen i bund på alle popfølelser.

Så ”Fix Your Heart” - om blandt andet de mange op- og nedture, som gruppen har oplevet siden begyndelsen i 1999 - har ingen huller, i hvert fald ikke i den sprøde melodiøsitet, så det er bestemt ikke svært at tage numre som især de kækt svungne ”American Girl” og ”Lovesong” (den sidste om ikke at kunne holde ud at høre bare så meget som én popsang mere i radioen) til sig.

Og så trækker det bestemt ikke ned, at Jimmy Colding stadig har en yderst smidig stemme. I måden at lægge vokalen på fornemmer man en vis begejstring for (og inspiration fra) en gruppe fra Chicago.

Fra først til sidst ved Colding ganske enkelt, hvad han gør - og hvad der virker.

Her og der vidner diverse udbrud i nogle numre - måske især titelmelodien og den ganske let Laid Back-pulsende ”Jacuzzi”- om, at der stadig godt kan blive rigtig meget tryk på live, når Colding stiller op med sit Zidi Band, bestående af Krytze, Storkolainen, Mos Mos, Heidelhack og Graban.

Som Ove Nørhave siger, "De skal være velkomne".

Og som det ses i tourplanen, så skal vi et par gange til det Nordjysk og det glæder vi os meget til.


Koncerter i 2015

Se her!


10. juli kl. 21.00

Thyholm

16. juli kl. 21.30
Skagen Fiskerest.

22. juli kl. 19.00
Egeskov Slot

23. juli kl. 19.00
Kolding

24. juli kl. 21.00
Langeland

25. juli kl. 16.00
Sundsøre

31. juli kl. 23.00
Ringsted



Ses vi derude? - det tror jeg vi gør.

EVIG SOL!